Stress
25% AF DANSKERNE ER STRESSET – OG DET ER ET STIGENDE PROBLEM
(Kilde: Hillerød Sygehus 15 april 2004)
Michael Olsen har selv erfaring med, hvad stress kan gøre ved en produktiv med-arbejder. Selv om han i en årrække har formidlet, hvad stress kan bevirke, blev han selv hårdt ramt. Han var heldig – var kun uproduktiv i ½ år.
I værste fald får man alvorlige fysiske og psykiske lidelser, som kan vare resten af livet. Første trin, i at kunne gøre noget som helst, er at søge viden om stress.
Vi kan formidle viden om stress på en forståelig måde. Hvad er stress, hvordan kommer den til udtryk, hvordan håndteres og kontrolleres stress, hvordan finder man de stressorer, som påvirker en som menneske?
Stress i tal:
- 20-30 % af den danske befolkning skønnes at lide af stress. Det svarer til mellem en og halvanden million mennesker.
- Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge af stress.
- Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil Stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.
- Danmark havde allerede i 1992 udgifter i forbindelse med stressrelaterede hjerte-kar-sygdomme for ca. 900 millioner kroner.
- I dag anslås stress at koste det danske samfund op mod 10 mia. kr. om året.
Hjemmearbejde kan også give stress. 11,6 pct. af arbejdsstyrken i Danmark har delvis hjemmearbejde. Det vil sige, at de arbejder noget af tiden hjemme og noget af tiden ”på kontoret”. Dermed er Danmark det land i Europa, der har næst flest med delvist hjemmearbejde.
En svensk undersøgelse har vist, at dårlig normering i vuggestuer og børnehaver forøger antallet af stresshormoner hos børn. Stressede børn bliver muligvis mindre tolerante overfor stress-påvirkninger, når de bliver voksne. Derfor kan høje normeringer i børneinstitutioner i dag give flere stressede voksne om 15-20 år.
(Kilde dr.dk 25/11 2003 – DR undervisning)
Vi har både stress som foredrag – og som konkret seminar/undervisning.